søndag den 1. maj 2016

Lidt om høns

Vi har haft høns gennem de sidste snart 4 år. Vores yngste søn mente det kunne være så hyggeligt med høns, så da vi kom hjem fra ferie boede der sørme 2 ude i vores udhus.  Det skal dog siges, at han selv havde bygget et lille hus til dem i den ene ende af udhuset. Udgangen i væggen var der allerede og så havde han indhegnet et område bagved udhuset. Nu er vi jo en tidligere landbrugsfamilie, så vi tog det hele meget stille og roligt med et smil om munden.  Ja og så har der boet høns hos os lige siden.  De første høns vi fik var 2 Orpington høner. En rigtig sød og omgængelig race. Store og kraftige og så vugger de når de går.  I dag har vi dog kun en tilbage Berta.  Hun kan vi bære rundt på og håndfodre. Desværre er den race meget svære at få fat i , da der ikke er mange der opdrætter dem herhjemme, og de store hønsefarme sælger dem ikke.  Vi har haft flere slags høns i de mellemliggende år også haner, men de larmer altså for meget til at jeg kan holde dem ud, så dem er vi stoppet med at have.  Nogle racer er nogle være temperamentsfulde og hysteriske.  Et år fik vores søn nogle æg til udrugning. Da kyllingerne blev forenet i flokken jagtede 2 høns dem helt vanvittig og det blev værre og værre , så til sidst fandt vi en anden familie til dem.  Vi har hele tiden holdt os under 10 høns og  man skal forvente at de er aktive æglæggere i 3 år. Gamle Berta har ikke lagt æg det sidste år . 
Jeg er jo gift med en landmand. Nogle landmænd går meget op i dyrevelfærd og det gør min landmand. Vores høns har meget plads . Thomas er ved at dø når han ser hvordan folk kan holde høns rund omkring, bare fordi det kunne være så hyggeligt.  Vores høns tilbringer natten i et rum lavet inde i vores udhus. Her har de også deres redekasser. Herfra kan de gå ud i en større hønsegård, der dog ligger mod nord.  Herfra kan de gå langs hækken , dvs der er sat hegn på hver side af vores bøgehæk i 2 meters bredde, ca 75 meter ned i den anden ende af haven til en anden hønsegård , hvor de også kan gå og skrabe i jorden og lede efter dyr der kan spises.  De har nok omkring 400 m2 hønsegård i alt.  De får fast korn, tilskudsfoder og skaller ( kalk ) af os og så får de alle resterne fra husholdningen de kan og har lyst til at spise.  Vi har oplevet høns vi har fået, som kun har fået rester fra familiens husholdning. Disse høns kæmpede om maden, som om deres sidste tid var kommet . 
Sidste år købte vi 6 nye 3 ugers gamle kyllinger. desværre var de for små til at blive kønsbestemt, så da de udviklede sig mere , kunne vi se at de 4 af dem var haner.  Hanerne fik mine forældre til spisning og vi beholdte de 2 høner der var tilbage.
Australorp og Faverolles.
De 2 tilbage Australorp
Efter vores "flop " med små kyllinger og alle de haner, regnede vi lidt på hvad det havde kostet os at fodre dem op til de 20 uger , hvor de ca begynder at lægge æg og vi blev enige om at det gad vi ikke mere. Så hellere give 120- 150 kr for en høne og der så går et par uger, før de første æg kommer.
For en lille måned siden var det igen tid til nye høns. Jeg havde siddet på div sider og set mint grønne og chokoladebrune æg, så hhv. en Grünlægger og en Maran , måtte vi have.  Yngste sønnen havde igen en mening , selvom han ikke længere bor hjemme , om hvilke høner vi burde have ; en Barnevelder. Sådan en havde han mødt hos en ældre dame, han havde hjulpet med hendes have og den var så sød var argumentet fra ham . Så kursen blev sat mod Ellemosegaard en hønsefarm på Tuse Næs ved Holbæk. 
Fra venstre; Maran, Grünlægger og Barnevelder
Det er første gang vi får fra en hønsefarm. Har altid købt fra privatpersoner.  De var noget sky , kendte slet ikke til havelivet.  Grünlæggeren som er ældst var faktisk den mest menneskesky af dem , men alligevel hurtig inde i flokken med de andre.  De 2 andre holder sig stadig lidt for sigselv, men især Maranen er også meget ung stadigvæk. Tror der går et par mdr. før der kommer æg fra hende . ( De chokoladebrune ) 
Efter 14 dage fik vi de første æg fra Grünlæggeren. Det er altså anderledes at sidde og pille et mintgrønt æg. Det er også grønt inde bagpå skallen.  Normalt er lysebrune æg nemlig hvide bagpå skallen. 

Påskeæg ;) 

Grünlæggeren kan også lave "tvillinger " 
I fredags blev den ene af Australops syg og Thomas måtte "slå den ned " da han kom hjem fra arbejde.  Vi har mange krager og andre fugle i haven og omkring hønsemaden, så Thomas tror de har haft noget med, som hønen har spist og er blevet syg af . Måske rottegift. 
Opdagede om aftenen , hvor vi kikkede på høns på nettet at der var 2 Berta´er til salg i København. Altså racen Orpington . Så vi kørte ind og købte dem.i går. Ejeren havde tidligere udstillet dem og avlet på dem, de er fra sidste år og nu skulle de videre, så der er plads til nye avlshøner .  Vi kan forvente æg fra dem de næste 2 år. De har skam allerede beriget os med et par stykker. De er allerede faldet til og giver os garanteret ligeså mange grin som Berta.  Tante Lilla og Tante Grøn er de allerede døbt ;)  Disse 2 høns kommer fra en villa have i Kbh.  De har gået inde i en større hønsebur hvor der var fast bund og spåner at gå på. Der var plads til dem alle, ingen klager herfra.  De har ikke oplevet jord under fusserne før, kan vi fornemme. De har aldrig spist madaffald. Hold op hvor de gloede på en kogt kartoffel, da jeg smed den indtil dem. De har aldrig gået og spist grønt i haven. De spiser brændenælder. Det nægter vores egne . De har heller aldrig sovet på pind. Nu er det anden nat de stadig bliver nede på gulvet. De havde bare et hus i den ene ende af deres "hønsegård/ hønsebur  De har aldrig lagt æg i en redekasse. Vi går rundt og finder deres æg i hønsegården. Der er mange nye ting de skal vende sig til, men det kommer nok 
Tanterne hygger sig i jorden ved siden af et dødt træ. Her kan de "sandbade " 


Berta og Fynboen bader også 

Se det endte med et længere foredrag om vores høns. 
Dejlig aften til jer
Kh Marianne

4 kommentarer:

  1. Hej Marianne
    Ja og egentlig har jeg sprunget det over, men nu var der ikke andet, så jeg kiggede med. Det er et spændende indlæg om jeres høns, vi har ingen høns, men Bent har haft det en gang, så jeg tror, at han også vil synes, det er interessant.
    Det er tydeligt at de lever godt, jeg kan godt lide, du kan Thomas for landmand og ikke din bondemand :) så er I rigtig fra landet, synes jeg, ha ha.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth .. Thi hi .. I vores verden er en bondemand en rigtig bøv, der går rundt i gummistøvler dagen lang ;)
      Jeg er ikke bondefødt , men begge mine forældre er fra landet i henholdvis vestjylland og midt jylland. Havde ikke lige set komme, at jeg skulle finde en landmand, men så siger man det er meget typisk landmand og sygeplejerske :D
      Thomas savner nu ikke sit landbrug. Vi solgte det for 7 år siden i disse dage.
      Kh Marianne

      Slet
  2. Hei Marianne, interessant å lese om dine høns, har ingen erfaring med det...
    Jeg ser jo at deres høns har det helt topp, lykkelige høns det! Så spennende med grønne egg, de ser veldig gode ut. Har hatt en liten drøm om å bo på småbruk, da kunne jeg tenkt meg høns, det ser så trivelig ut.
    God uke til deg, klem, Ida

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ida. Ja der er nu så hyggeligt ude på landet. Da vi boede på gården, havde vi både griseproduktion og markerne. Det var alt for hårdt. Vi arbejde begge fuldtid ved siden af og så 4 børn oveni . Vores yngste søn drømmer også om sådan et lille landsted med lidt dyr .
      Tak og dejlig uge til dig
      Kh Marianne

      Slet

Tak for besøget. Håber du har lyst til at skrive en lille hilsen, det er så hyggeligt

Roserne er begyndt at blomstre og ...

en ny flyttede ind ;o)  Vi var til aften-åben på den lokale planteskole torsdag aften. Der stod altså en opstammet rose og lokkede. Næsten ...