lørdag den 30. april 2016

Nu skulle den være god nok

 .. varmere vejr er på vej . Har har vi da også fået vores del af sne, hagl og voldsom regnvejr . En morgen vågnede vi op til 5 cm sne. Billederne nedenunder er dog ikke den dag ;o) 





I dag fik vi sat de nye roser vi købte i sidste uge hos JAS. Thomas måtte grave et bed lidt større og 3 roser blev sat op af hegnet ind mod hønsegården . Det store stykke som altid står bart, må gernes dækkes lidt af . Fik også roserne fra Tantau i onsdags.  De er så fine og blev plantet i krukker. Så må jeg se om de bliver i dem, eller senere kommer i et bed.  Har også bestilt lidt fra Polen og Kordes i Tyskland .  Ja troede ikke at jeg skulle have flere lige nu, men man har jo et standpunkt til man tager et nyt .
Roserne fra Tantau 
Aphrodite og Mary Ann 


Venter med stor tålmodighed på at mine tulipaner i alle krukkerne springer ud. Kan se at anemonerne slet ikke kan følge med , så hvis projektet skal gentages næste år bliver det nok kun med tulipaner.
 Alle mine nyplantet frø og stauderne i haven vokser fint, trods manglende varme .Har også forspiret 3 nye dahlia. Den ene har været længe undervejs, men nu sker der endelig noget. De kommer i mit nye bed , sammen med en del stauder fra Staudestedet, jeg har bestilt. Desværre lader ordren vente på sig, da flere af de valgte mangler varme før de bliver salgsklare.
 Viser lidt billeder fra haven. Glæder mig til at se om pæonerne blomstre i år.Flere af dem stod i hegnet ud til indkørslen , da vi flyttede ind. Nærmest kvalt i ukrudt, de har endnu ikke blomstret.  En havde vi med fra Fyn for 2 år siden og den har heller ikke blomstret og så satte jeg nogle knolde sidste år. Planen er at NU skal de blomstre ellers ryger de op og vi finder på andet at have i bedet.
Alle frugttræerne i haven blomstre også nu ; Vi har et mirabelle træ, et kirsebærtræ, 4 forskellige æbletræer og 2 forskellige pæretræer. Må erkende at vi var noget bekymret for frosten ,men det ser ud til at der ikke er sket noget.  Bierne summer livligt i mirabelletræet
Dejlig weekend til jer
Kh Marianne
Lammeøre

Hvid løjtnantshjerte

Alle mine hortensia har været pakket ind om natten,
sidste år fik alle de fine skud frost og der gik
en måned før de begyndte at spire igen 

Lupin

Ridderspore

Løvefod

Silkepæon fra Fyn

En af de pæoner jeg satte sidste år

Roserne vil også frem i lyset. Her Heidi Klum 

Rosen Munstead Wood

Syren.
Desværre er den knækket pga alt den sne vi fik i Nov. 
Pæretræet 
Kirsebærtræet 

8 kommentarer:

  1. Uha, i var så heldigvis få sne, mon ikke det så var det sidste, for nu er det Maj så mildner vejret...du har en dejlig have og Marianne der er altid plads til mere i haven ...ser spændende ud med de nye roser..
    Hilsen Grethe fra HAVELIV

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Grethe
      Ja nu lover de fantastisk vejr fremover, så det satser vi på. Fandt lige en rosenliste fra sidste sommer . Der var der 51 roser i haven . Nu er der , når de sidste kommer fra Polen og Tyskland ; 190 . Noget vildt. Som jeg sagde til Thomas igår, vi kan slet ikke overskue alle de indtryk , de vil give. Vores grund er stor, så der er plads til flere, men der komme ikke dobbelt så mange ind. Ellers skal vi igang med at inddele have med buske og træer, for at det vil blive pænt. Ellers vil synet blive alt for voldsomt.
      Dejlig solskinsdag til dig
      Kh Marianne

      Slet
  2. Hej Marianne, hvor må det være skønt med så meget plads til at gå rosen amok i. Nøøøj hvor jeg glæder mig til at se billeder når de blomstre. Det er fine roser dem fra Kordes.
    Den du kalder en høstfloks, ligner godt nok mere en Løjtnanshjerte :o) .
    Rigtig dejlig Søndag.
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda. Du har helt ret, det er endda en hvid løjtnanshjerte. I aftes da jeg lavede indlægget, tænkte jeg kun på et bed, som de stod i og derfor mente jeg at det var fluks, selvom jeg var i tvivl. Den står nemlig i et andet bed og da jeg tjekkede i dag, var det jo rigtigt. Har 3 andre i det bed jeg er i tvivl om. Fik flere af en veninde. Laver nok et indlæg i aften med dem , måske du kan komme med et bud
      Dejlig dag til dig . I er vist på Fyn rundt i dag
      Kh Marianne

      Slet
  3. Hej Marianne

    Hvor spændende med alle dine nye roser, glæder mig til at se billeder når de blomstrer.
    Kan det godt passe du viser billede af en høstfloks? For mig ligner det nærmere en løjtnanshjerte ;-). Har godt nok ikke selv en lh, men er ret sikker på at det ikke er floks.
    Sikke en cliffhanger du slutter med, pæonerne! Jeg bliver nærmest helt bleg ved tanken om at de ikke blomstrer i år og derved går en grum skæbne i møde ;-). Kan da godt forstå du bliver træt af at de ikke blomstrer endnu. Jeg er nok bare mere sentimentalt anlagt, i hvert fald hvad pæoner angår :-). Hvis de skal ud, håber jeg du forærer dem væk. Så kan de få en chance et andet sted.
    For øvrigt lækre billeder af alle de nye skud, man begynder jo nærmest at tro på foråret :-).

    Mvh. Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte. Vi plejer at sætte " det der skal væk " i hønsegården . Der stod nok 20 små pæoner i kanten af haven da vi flyttede ind i juni 2014 De er ikke sat som knolde, så om det er små selvsået. Vi samlede dem alle i eftersommeren og satte nogle af dem rundt omkring . Udfra læsningen skulle de gerne komme her i sommer.
      I har ret, det er endda en hvid løjtnantshjerte. Tænkte bare at billederne var fra samme bed, så det kunne ikke være den, men den er god nok. Billedet er fra et andet bed. Har 3 andre jeg fik af en veninde , som jeg ikke har navne på. Viser dem nok i aften på et blogindlæg
      Ja nu må alt da vokse med kanonfart , når vi endelig får varme
      dejlig dag til dig
      Kh Marianne

      Slet
  4. Hej Marianne
    Du går til den med de roser, skal jeg love for.
    I dag er det solskin, så alt det stygge vejr i sidste uge i april er glemt.
    Jeg vil ikke kommentere på høstfloksen, det har andre gjort :)
    Fine billeder, nu går det løs med foråret.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja utroligt som man hurtig glemmer kulde og sne og bare nyder sol og varme .
      Helt rigtigt jeg var i et andet bed i tankerne og så er jeg jo slet ikke hardcore endnu i staudeverden. Godt med sådanne omvandrende haveleksikonér som jer. Så er det endda hvid løjtnanthjerte
      Har 3 andre jeg ikke kender navnene på , viser dem i et blogindlæg i aften. Er jo ude og inde i dette smukke vejr.
      KH Marianne

      Slet

Tak for besøget. Håber du har lyst til at skrive en lille hilsen, det er så hyggeligt

Roserne er begyndt at blomstre og ...

en ny flyttede ind ;o)  Vi var til aften-åben på den lokale planteskole torsdag aften. Der stod altså en opstammet rose og lokkede. Næsten ...