I dag kom posten med de 4 nye roser. Ja planen var egentlig ingen nye før til efteråret,men vi havde begge forelsket os i Gallica rosen; Belle Sans Flatterie som vi så i sommer hos Benny Jeppesen´s rosenhave i Ringsted. Benny Jeppesens have er virkelig et besøg værd, når div. rosenhaver har åben-dag . Flere at mine roser er faktisk valgt efter at have set dem live i Benny´s have. I pakken var der også mosrosen; mme Louis Leveque : Denne blev jeg forelsket i efter at have set billeder på Facebook. Forsøgte at få den igennem JAS roser i efteråret, men han havde den ikke. Så var der centifolia rosen Variegata, denne så jeg på instagram. Nogle gange er de sociale medier rigtig gode . Den sidste i pakken var Austinrosen; Mistress Quickly . Thomas har allerede plantet dem. For første gang forsøger jeg med en rose på en vestvæg og yderligere skygger huset fra syd. Det blev Belle sans Flatterie , som er skyggetålende , der blev plantet der. De 2 andre historiske roser blev plantet som de sidste i det store bed rundt om kirsebærtræet og den Mistress Quickly er plantet i det kommende staudebed. Thomas gravede et stykke på 1m2 , resten overtages af fræseren .
Jeg har sat potter med såjord til gennemvædning, så i weekenden skal der sås lidt flere frø ,mere om dette en anden dag . God weekend .
Kh Marianne
|
Belle sans Flatterie |
|
mme Louis Leveque |
|
Variegata |
|
Mistress Quickly |
Jeg kender kun Mme Louis Levique, det er til gengæld en af mine yndlings mosroser, så det kommer du ikke til at fortryde. Den er så skøn, når bare det ikke regner.
SvarSletKh Lisbeth
Hej Lisbeth . Jeg mener endda det er et billede fra dig jeg forelskede mig i . øv med regnen,men det er der jo flere af roserne der ikke er glade for. Måske får den lidt læ fra kronen på kirsebærtræet .
SletKh Marianne
Godaften Marianne.Skønne roser du har købt........kender dem slet ikke.
SvarSletGodt at de er blevet plantet ud.
Har selv en del roser der stor og venter i drivhuset.
Men venter lige en uges tid inden alle krukkerne kommer ud.For der er jo stadig frost om natten.
Rigtig god aften Knus Jette
Hej Jette. Hvor lyder det hyggeligt med krukkerne, men ja hellere vente. Her har vi rimfrost på træer, buske og roser lige pt. Vi har også 5 stående, men planen er at de skal i jorden på et tidspunkt. Har taget dem ud i dagtimerne som i går, så de kan få lidt sollys. En af dem er en rose fra haven vi gravede op for 14 dage siden. Den så ikke så godt ud og bedet skal tømmes hertil foråret. Allerede nu , har den fået lidt farve i kinderne igen ;)
SletHåber du får en dejlig weekend . Knus Marianne